synkekomplikationerne ved en dysfagi-diagnose er typisk identificeret inden for to typer anatomiske forekomster: oropharyngeal (“høj dysfagi”), der vedrører et neurologisk problem i munden og/eller halsen; eller spiserør (“lav dysfagi”), der vedrører et fysisk problem i spiserøret, ofte forværret af en blokering eller irritation.1

udforskning og analyse af etiologi og patogenese, der er specifik for oropharyngeal dysfagi (OPD) inden for palliativ plejepopulationer, har afsløret nøglebestemmelser relateret til denne synkeforstyrrelse2, herunder:

1. Den oropharyngeale proces klassificeres som den aktive fase af indtagelse. Denne komplekse handling inkluderer initiering af svalen, klemning af mad og/eller stoffer mod brystområdet og forsegling af luftvejene for at forhindre mad eller væske i at komme ind i luftvejene (hvilket resulterer i aspiration) og/eller for at forhindre kvælning.3

2. OPD defineret. Oropharyngeal dysfagi omfatter problemer med den orale forberedende fase af indtagelse (tygning og tilberedning af maden), oral fase (bevægelse af mad eller væske bagud gennem mundhulen med tungen ind i bagsiden af halsen) og svælgfase (indtagelse af mad eller væske og bevægelse gennem svælget til spiserøret).4

3. OPD er kendetegnet ved vanskeligheder med at indlede en svale. Denne indledende udfordring svarer ofte til aspiration, nasopharyngeal regurgitation og en fornemmelse af resterende mad tilbage i svælget.5

4. OPD forekommer ofte efter thoracic kirurgi procedurer. Ifølge en nylig undersøgelse inkluderer patienter, der især er i fare, dem, der udsættes for præoperativt tobaksmisbrug, gastroøsofageal refluks og kardiopulmonale bypass-procedurer.6

5. Fiberoptisk endoskopi og videofluoroskopi er blevet OPD diagnostisk ” guldstandard.”Disse teknologier anvendes typisk til at måle succes/fejlfrekvens for oropharyngeal dysfagi-terapi. Yderligere diagnostiske anvendelser og praksis inkluderer en evaluering af kliniske vurderinger såsom dysfagi sværhedsgrad eller diætstatus.7

6. OPD påvirker patienter i alle aldre. Selvom det er udbredt hos ældre, er OPD også veldokumenteret i demografi i alderen 18-45 år såvel som unge under 18 år. Børn, især dem, der er ramt af neuroforstyrrelser såsom cerebral parese, kan være modtagelige for OPD og dens virkninger.8

forståelse af de sundhedsmæssige konsekvenser af OPD er afgørende for forebyggende og igangværende behandlingsprotokoller.9 igangværende forskning vil give bedre klinisk forståelse af, hvilke fælles tilgange der kan anvendes som både kort – og/eller langsigtede midler til slukningsforstyrrelsen.10