Vi forklarer, hvad den figurative sans for sprog er, til hvilke koder det reagerer, eksempler og dets anvendelse i poesi. Desuden den bogstavelige forstand.

Hvad er figurativ forstand?

i lingvistik er figurativ forstand eller figurativt sprog den ikke-bogstavelige eller eksplicitte fortolkning af et ord eller en sætning, det vil sige til dets metaforiske, kreative eller “kode”brug. Derfor indebærer den figurative følelse af ord søgen efter en skjult betydning, ikke tydelig, der kan findes ved brug af fantasi eller ved at ty til den kulturelle tradition, der afspejles i sproget.

figurativ sans er meget almindelig i vores brug af verbalt sprog og er ikke eksklusivt for litterære eller poetiske værker, såsom digte, koblinger eller sange. I daglig tale bruger vi mange udtryk, der sigter mod at blande sig på en ikke-bogstavelig måde, det vil sige, de består af en metaforisk brug af det ord, som vores samtalepartner generelt er opmærksom på, fordi de er almindelige sprogsteder.

der er også en kreativitetsmargin tilladt i brugen af sprog, som giver os mulighed for at formulere vores egne “koder” med vores venner, for eksempel.

Figurative anvendelser af sproget kan reagere på forskellige “koder”inden for sproget, såsom:

• almindelige sprogsteder. Mange kommer fra i går og har mistet deres rigtige referent, men eksisterer stadig som en sproglig vri, en sætning, hvis betydning vi stadig bruger. For eksempel” sæt Oksen bag vognen”, et latinamerikansk udtryk for at indikere, at tingene gøres omvendt.
• dialekter eller regionale anvendelser af sproget. Det varierer fra sted til sted. Et perfekt eksempel på dette er navnet på kønsorganer i forskellige spansktalende lande.
• Sociolekter eller slang. Bestemt af social klasse, bystammer eller forskellige sociale grupper, der normalt adskiller sig fra hinanden ved deres måde at tale på. Et eksempel på dette er navnet på politiet i de forskellige bystammer.
• personlige kreative anvendelser. På hvilket sprog giver os en vis originalitetsmargin, når vi taler, er i stand til at skabe vores egne retoriske figurer og vores egne figurative sanser. Nogle af dem kan forstås på flugt, mens andre vil kræve en forklaring fra os.

den figurative forstand kan have forskellige formål, såsom at skjule budskabet, så andre ikke forstår det, eller understrege, hvad der siges, eller udtrykke på en original måde noget, der mærkes. På denne måde er det en del af de kreative anvendelser af verbalt sprog og er også nøglen i tungevridere, ordspil og verbal underholdning.

så når vi appellerer til den figurative forstand, kan vi sige, at vi er “kolde døde” uden at den anden fortolker, hvorfor vi lige er døde af frysning, men vi er simpelthen meget kolde, men vi udtrykker det ved overdrivelse at understrege budskabet.

det kan hjælpe: kontekst i kommunikation

eksempler på figurativ sans

nogle eksempler på figurative følelsessætninger er:

• “Bliv som et dyr”. Udtryk, hvis figurative sans henviser til en adgang til raseri, forargelse, vrede eller en eller anden følelse af voldelig karakter: “mor var som et dyr, da jeg fortalte hende”.
• “spring i vandet”. Udtryk, der traditionelt kalder ægteskabshandlingen:” det ser ud til, at Mary og Peter endelig kaster sig i vandet” “
• “gør hjerte tarme”. Et andet konventionelt udtryk for det spanske sprog, hvis figurative sans er at samle mod eller beslutsomhed: “Miguel lavede tarm hjerte og brød med bruden”.
• “fald fra sparket”. Det er en anden almindelig sætning, hvor den figurative forstand udtrykker, at nogen eller noget ikke kunne lide os: “faldet i olieprisen faldt på os ved sparket”.

digte med figurativ sans

den figurative sans, som vi sagde før, er særlig almindelig i poetisk eller litterært sprog, der bruger det som en form for forskønnelse og bemyndigelse, det vil sige at gøre din besked særlig, unik, smuk.

den eneste detalje er, at disse kreative anvendelser af sprog i nogle tilfælde ikke har en helt klar betydning, hvorfor poesi ofte betragtes som en mystisk genre, lidt hermetisk.

nedenfor kan vi observere det i et par eksempler hentet fra digte:

• fra “Poem 1” af Pablo Neruda:

kvindens krop, hvide bakker, hvide lår,
Du ligner verden i din holdning til overgivelse.
min krop af en vild landmand underminerer dig
og gør sønnen hoppe fra bunden af jorden.

den figurative forstand ses i sammenligningen af den kvindelige krop med “hvide bakker” eller med “jordens bund”, hvorfra sønnen “hopper”, når digteren, der forestiller sig selv som en “vild landmand”, det vil sige en primitiv bonde, sår frøet i den. Versene hentyder til køn og erotik, appellerer til et landligt sprog, såning.

• fra” til jalousi “af Gongora:

o tåge af den mest fredfyldte tilstand,
Infernal raseri, ond født slange!
o giftig hugorm skjult
fra grøn eng til duftende barm!

i dette tilfælde er den figurative anvendelse mere end noget andet baseret på metaforer, når det kommer til at “døbe” jalousi: den sammenligner dem med en “tåge” (noget, der ikke viser), med en “infernal raseri” (kommer fra djævelen, fra det onde), med en “dårligt født slange” eller “giftig huggorm” (noget, der injicerer gift, der tager tid at heles eller dræber langsomt).

Dette er alle figurer, der mere eftertrykkeligt beskriver, hvordan jalousi leves, som hekker i de mest intime hjørner: “…giftig huggorm skjult / af grøn eng i oloroso barm “”

figurativ sans og bogstavelig forstand

som vi hidtil har set, modsiger den figurative forstand den bogstavelige forstand, da sidstnævnte eksplicit tager ordene og sætningerne til brevet. Den bogstavelige forstand er den oprindelige betydning, af ordbog, uden at indrømme spil, heller ikke sving eller metaforer.

på samme måde, når vi siger om noget, der skete “bogstaveligt”, advarer vi samtalepartneren om, at vi ikke bruger en metafor eller et figurativt billede, men at tingene skete, som de lyder. For eksempel,” hans far sprang bogstaveligt talt af glæde ved at se ham ” betyder, at manden faktisk tog et spring.

mere i: bogstavelig forstand

referencer:

• “bogstavelig forstand og figurativ forstand”.
• “bogstavelig forstand og figurativ forstand” i regeringen i Aragonien (Spanien).
• “bogstaveligt og figurativt sprog i Poesi” (video) i Acervo-Televisi Kurtn educativa.