den akutte toksicitet af ethylbencen er lav med en LD50 på ca.4 gram pr. kg legemsvægt. Den langsigtede toksicitet og carcinogenicitet er tvetydig. Øjen – og halsfølsomhed kan forekomme, når der forekommer høj eksponering for ethylbensen i luften. Ved højere eksponering kan ethylbensen forårsage svimmelhed. En gang inde i kroppen bionedbrydes ethylbensin til 1-phenylethanol, acetophenon, phenylglyoksilsyre, mandelsyre, hippursyre og hippursyre. Eksponering kan bestemmes ved at teste for nedbrydningsprodukterne i urinen.

fra September 2007 fastslog United States Environmental Protection Agency (EPA), at drikkevand med en koncentration på 30 dele pr. Livstidseksponering på 0,7 ppm forventes heller ikke at have nogen negativ effekt. US Occupational Safety and Health Administration (OSHA) begrænser eksponeringen for arbejdstagere til et gennemsnit på 100 ppm i en 8-timers arbejdsdag, en 40-timers arbejdsuge.Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) er klassificeret som et muligt kræftfremkaldende stof, men EPA har ikke bestemt, at ethylbensen er kræftfremkaldende. Det Nationale Toksikologiprogram gennemførte en inhalationsundersøgelse hos rotter og mus. Eksponering for ethylbentsen resulterede i en øget forekomst af nyre-og testikeltumorer hos hanrotter og tendenser med øgede nyretumorer hos hunrotter, lungetumorer hos hanmus og levertumorer hos hunmus.

Som med alle organiske forbindelser danner ethylbensendampe en eksplosiv blanding med luft. Ved transport af ethylbensen klassificeres det som en brandfarlig væske i klasse 3, Pakningsgruppe II.

miljøeffekterrediger

Ethylbensen findes mest som en damp i luften, da den let kan bevæge sig fra vand og jord. En median koncentration på 0,62 dele pr. milliard (ppb) blev fundet i byluft i 1999. En undersøgelse udført i 2012 viste, at mediankoncentrationen i landet viste sig at være 0,01 ppb, og indendørs var mediankoncentrationen 1,0 ppb. Det kan også frigives i luften gennem afbrænding af kul, gas og olie. Anvendelsen af ethylbensen i industrien bidrager til ethylbentsendamp i luften. Efter ca. tre dage i luften ved hjælp af sollys nedbryder andre kemikalier ethylbensen til kemikalier, der kan findes i smog. Da det ikke let binder sig til jord, kan det også let bevæge sig ind i grundvand. I overfladevand nedbrydes det, når det reagerer med kemikalier, der naturligt findes i vand. Generelt, ethylbensen findes ikke i drikkevand, men det kan findes i drikkevandsbrønde til boliger, hvis brøndene er i nærheden af affaldssteder, underjordiske brændstoflagertanke, der lækker, eller lossepladser.

fra og med 2012 er ethylbensene ifølge EU ‘ s direktiv om farlige stoffer ikke klassificeret som miljøfarlige.Ethylbensen er en bestanddel af tobaksrøg.

biologisk Nedbrydningredit

visse stammer af svampen Cladophialophora kan vokse på ethylbensen. Bakterien Aromatoleum aromaticum EbN1 blev opdaget på grund af dets evne til at vokse på ethylbensen.