indpakning på forhånd (på grund af den lange tekst)

“proces-ees” kan komme fra den sjældne flertal lang u “-us” slutning af den latinske u-forkortelse af “processus” (som kun er en intransitiv participle konverteret til et substantiv). Generelt kan” ees ” – sager bare markere noget specielt. Endelig kan det også bare forbedre lyden af E / I-ss-es-slutninger.

jeg har engang lært af en britisk universitetslærer i Forretningsengelsk, at processen er rigtig, for længe siden. Da jeg brugte det for et stykke tid siden, var en indfødt engelsktalende fra USA ikke glad for det og brugte proces-es bagefter. Derfor har jeg lagt lidt tid i dette.

Intransitiv “processus”

Latin “processus” kan være både transitiv og intransitiv, det kan betyde næsten alt af en slags passiv bevægelse herfra til der og omvendt. Som en side-note, for mig, det virker lidt som fleksibiliteten i den engelske”please”. Latin “processus” kan også være et maskulin adjektiv, hvilket sandsynligvis var forvirrende selv for den latinske modersmål. Men hvad er dens betydning på engelsk, når vi taler om “processer”? Det er naturligvis intransitive, og participium er taget som en ny slags, hvis “intransitive” navneord. På tysk vil du kalde det” Vorgaenge”, som står rent for sig selv, verbet” vorgehen ” antyder ikke noget muligt objekt i det navneord. Du kan “gå videre på den måde”, men ikke hvis det allerede er gjort eller gøres, og du prøver at gøre det til et substantiv som “at gå videre af vejen”. Ikke sikker på, om dette eksempel hjælper, men det forekommer mig ganske indlysende, at substantivet “processer” bruger et intransitivt verb, og det kommer fra en deltager, det er passivt. (Af samme oprindelse er der også “processio”, som førte til engelsk ‘procession” / “proces”.)

u-declension

Latin “processus” er den samme i både nominativ og akkusativ ental og flertal, og den meget sjældent u-declension understreger den passive karakter af en participium (og måske endda dens intransitive kerne, ikke sikker på det) selv i flertal med “u”, der kommer fra participiet, der slutter “-os”.

ordene “proces / processer” viser, at nogen ikke har forstået den latinske u-forkortelse. Når ” proces “er” processus”,” processer “er” processuses”, bør” processer ” i sig selv stilles spørgsmålstegn ved. Men da spørgsmålet handler om, hvordan man udtaler “processer”, er dette bare en sidebemærkning.

Singular vs. plural

fra Latin overtog fransk både “processus” og det forkortede franske ord “proc Krists” (sg. = pl.) hvilket er det ord, som engelsk overtog i sidste ende. “proc Kriss “er ment som”processus”. Således skal engelsk ” proces “måles med den latinske”processus”.

den latinske ” processus “blev endda fuldt tilpasset af fransk:”processus m (flertal processus)”. Det kan endda være den franske “-us” slutning, der åbnede ideen om at sige proces på engelsk, da Engelsk ikke har umlauts og måske bruger et langt “jeg” i stedet for “ue”.

på Latin udtales flertallet med en lang “u”, hvilket giver mulighed for en anden lyd mellem ental og flertal, selvom den ikke er i den latinske skrift.At have den forkortede” proces ” som ental og flertal på engelsk er således heller ikke en god løsning, da det på en eller anden måde mister chancen for at ændre lyden mellem ental og flertal. Et flertal substantiv som ” den prossessed “ville være i konflikt med eksisterende engelsk brug af verbet og lyder som den transitive Betydning af verbet; desuden er det fra den latinske opfattelse som en dobbelt participle” processused”, selvom det kan overvåges, da Engelsk ikke har”- us “-slutningen og måske lige har erstattet den med” – ed”. “- Ed ” bruges ikke i substantivet, hvilket først og fremmest betyder et tab af en passiv karakter. Samtidig er det klart, at “behandlet” ikke giver mening for et intransitivt verb, da det ville lyde som om noget kunne behandles. Og intransitive verb kan ikke have et objekt som noget.

“pro-cess-ees”

“pro-cess-ees” viser på en eller anden måde den passive karakter og lyder ikke så forkert ved anden øjekast, da den opfylder den nødvendige ændring fra ental til flertal sammen med et antydning om, at “es”- slutningen ikke er den samme som den normale engelske “- es” – afslutning. Navngivning af processen” processee “og flertallet” processees “ville være endnu mere på linje med Latin end” proces ” / “processer” i dag.

“processee” findes ikke på engelsk, så der er noget plads, og selvom “-ee” normalt er beregnet til en person (jeg har for nylig læst en tech blog, der siger “proces hvem” men det var sandsynligvis en fejl ;)?!), kan det være en berettiget undtagelse at holde den passive betydning ved manglen på andre navneordsender (“behandlet” er transitiv, det ville være værre end bare at bruge “proces” / “processer”). Husk, at” adressat ” kan eksistere, bare fordi det er transitivt.

en løsning kunne være at generelt kalde det “processus” (kort-os i ental, lang-os i flertal) ligesom romerne gjorde. Det lyder “arrogant uddannet”. Men det bør overvejes måske, da det ville være et nyt ord, hvilket er lettere end at ændre en eksisterende. Jeg vil stadig sige, at “ees” lyder bedre, hvilket er vigtigst.

hvilken slags ord er der til rådighed, som vi kan sammenligne med processus, og det ville retfærdiggøre at sige “proces-es” og sammensætte det, der blev sagt ovenfor?

Du kan ikke sammenligne “proces” med ord som adresse, kjole, stress (transitive verb) eller prinsesse (slet ikke et verb).

hvad med andre latinske u-declension ord?

• situs

“situs” (Latin og engelsk) er Latin u-forkortelse, der kommer fra sinere (“at sætte, lægge, sætte ned, normalt lade, lide, tillade”) og er således et transitivt ord, der ikke passer her. Flertallet er bare” steder “og ikke” situs ” på engelsk, men som et transitivt ord, der ikke gør nogen skade som sådan.

• status

med det latinske flertal også status (endda brugt som sådan på tysk), ville Status (Latin stare = stand) teoretisk konvertere til noget som “stoods” (flertal) på engelsk, selvom engelsk lavede “stater” ud af det. Den passive karakter er ikke helt tabt i flertallet, da “t” på en eller anden måde holder en del af deltageren op. Brug af ” sites “ser ikke ud til at være et problem, et antydning om, at” process-ees “ikke er nødvendigt, men det er et ord, der slutter på” T-us “og er således ikke direkte sammenligneligt med”-ess”, hvor” USA ” blev droppet.

• abscess og ethvert andet ord, der slutter på “cess” fra cedere med u-declension, skal have samme udtale som proces.

• foster: der er ingen reel verb som base, der kommer fra Proto-Indo-europæisk. Det ser ud til, at “Foster-ees” også er tendensen her, hvilket ville være i tråd med u-deklinationen og måske den meget gamle oprindelse.

Latin transitive ord uden u-declension

• lokaler / løfter: dette får en “-ees” måske fordi dens transitive participium skifter fra “-missus” til “-mise”, som synes at følge en regel. “missus “er heller ikke langt fra” cessus”, begge har” ss”, måske er det endda hele reglen. Eller”- es “understreger, at deltageren overtages som substantivet ved at erstatte”- os “med” – e”, hvilket også kunne være en regel.

“Los Angel” kan komme fra Den Spanske baggrund, der markerer det som specielt. At tale den engelske ” Engel “i Angeles er imod dens spanske oprindelse, og” Es ” er måske bare en markør for, at noget andet er blevet ændret mod oprindelsen. Desuden er” – es “- slutningen den spanske” – es”, Nej Den Engelske, som i sig selv allerede kunne”markeres”.

vestgermanske intransitive ord

“sit – sat – sat –> seat / seats” viser, at en ændring fra participle til substantiv er normal.Hvis du tillader en imaginær ” processee / processees “selv for varer for at vise den passive karakter, og hvis du tog den almindeligt kendte skrivning af” proces / processer ” som en given, synes det ikke en dårlig ide at ændre lyden i det mindste for flertallet mod en lang afslutning.

slutningen af det hele

en masse tekst til et 50% gæt, hvilket er som følger. “proces “af Latin” processus ” kaster bare lys over en tendens med en mulig regel i den.

“-ees” har denne lidt passive karakter i udtalen af nogle slutninger af temmelig sjældne latinske ord (u-declension, -cess, -miss) og ser ud til at fungere som et flag for specialitet som sådan.Brug af det vil hæve tanken om, at der sker noget, og ingen ville vide, hvad der var. Hvilket kunne forklare “proces-ees”, og som endda kunne retfærdiggøre det i mine øjne. Det være sig humor om en overtagelse fra en forkert fransk overtagelse fra et vagt latinsk ord, der nu måske er påvirket af den rigtige Latin-franske igen eller ej. Det engelske sprog ser ud til at have så meget kaos fra dets tilføjede kursive ord og er så meget forskellig i udtale fra det, der faktisk er skrevet, at sådanne nye tendenser ikke er overraskende.

det kan også være bare god måde at bruge “ees” som et flag for at markere unormale ændringer fra lånte ord, ikke vigtigt, hvis det flag lyder / er forkert på det lånte eller engelske sprog. Det vigtigste er, at der ikke er nogen konflikt med sager som “adressater”. Desuden lyder enhver svag” es “i slutningen mindre melodisk end en kort mellemvokal og en lang” es ” i slutningen.