Når HIV betragtes som en gave

billede.

i dag er det ret svært at fortælle præcist, hvor mange mennesker der er smittet med den meget smitsomme sygdom. Nogle vurderer, at mere end 40 millioner er inficeret med HIV-viruset.

På trods af de skræmmende statistikker omkring virussen har en ny tendens set dagens lys inden for nogle danske homoseksuelle subkulturer, hvor folk bevidst søger at blive smittet med HIV af en såkaldt “gavegiver”. Fænomenet er kendt som”bugchasing”.

Annoncering

ideen er, at det er det ultimative seksuelle tabu at have ubeskyttet køn med en HIV-positiv person. Ikke kun det, men suset fra at have køn med nogen inficeret er angiveligt ekstremt dragende og vække. Det umiddelbare spørgsmål, der kommer til at tænke på, er selvfølgelig, hvorfor?

nogle tal, de kommer til at ende med HIV i sidste ende, så hvorfor ikke slå det til jagten? Sagen er, desværre er det muligt at få HIV to gange. Dette lyder måske lidt abstrakt, men der er noget, der hedder en krydsinfektion eller en “superinfektion”. Virussen muterer konstant, hvilket betyder, at HIV ikke kun er en sygdom. Så når man deltager i bareback køn med to separate gavegivere, du kan faktisk fange to forskellige slags HIV. Dette vil naturligvis gøre behandlingen vanskeligere, da det kan resultere i hurtig sygdomsprogression og resistens over for behandlinger.

Jeg spurgte direktøren for Københavns HIV-program, Jens Lundgren, om superinfektioner. Han forklarede ,at ” de fleste HIV-vira, der cirkulerer over hele verden, er modtagelige for de præparater, der er tilgængelige. Der har dog været hændelser, hvor virussen er blevet resistent over for komponenter i behandlingen. Hvis en sådan patient videregiver infektionen, vil den nyligt inficerede person også være immun mod den samme behandling som donoren. Der har været konti, hvor personen inficeret første gang var fuldt modtagelig for medicinen, men senere blev inficeret med en elastisk virus. Dette er en super infektion, og det er en helt anden situation.”

Annoncering

Bugchasing trives på internet dating fora som barebackcity.info og homospot.dk. her kan bugchasere mødes og søge efter gavegivere og konverteringsfester. Hvad gør dette datingside anderledes end dem, du allerede kender, er forumemner som “penis amputation”, “cum collector” og “fisting – er det svært?”. Profiler på sitet har de sædvanlige specs som alder, højde, interesser og så videre. Imidlertid, de inkluderer også ting som længde, omkreds, om du er HIV-positiv eller ej, og om du er ligeglad.

Her kom jeg i kontakt med den HIV-positive Martin. Han har været et aktivt medlem af den danske barebacking fetish scene siden han var 27 og indvilligede i at hjælpe os med at kaste lys over emnet.

VICE: hvor udbredt er bugchasing i Danmark?

Martin: Det er meget mere udbredt end man skulle tro. Jeg ser det normalt på homospot.dk, hvor folk kalder sig noget at gøre med bugchasing. Det er ikke noget, som folk skjuler, når det kommer til bareback køn. Jeg kunne logge ind på min telefon lige nu og finde 10 bugchasere online i Danmark. I går aftes var der mere end 70 online. Og det er bare i Danmark. Den anden dag så jeg en 13-årig på chatrummet. Han blev hurtigt smidt væk. Jeg finder det meget bekymrende, at gymnasieelever har ubeskyttet køn i det omfang. De levede ikke i 80 ‘ erne, og de har ikke det samme niveau af information om risiciene, og det er et stort problem.

Annoncering

heldigvis, den fyr, der administrerer Homospot links til oplysninger om kønssygdomme.

skærmbillede af barebackcity.info

hvilken rolle spiller disse chatrum i bugchasing?

Du kan være den, du kan lide online, fordi du er skjult bag din skærm indtil den faktiske fysiske kontakt. Men de virkelig farlige mennesker er dem, der ikke kender deres HIV-status. Der er også nogle, der bevidst holder deres status hemmelig, fordi det er en tænd for dem at videregive virussen. De føler, at en del af dem er inde i en anden person. Og at blive smittet er ikke så forfærdeligt, fordi medicinen er så god til at holde dig i live. Online kan du også støde på folk, der er villige til at betale for at have køn med mennesker, der har HIV. De betaler mellem 500-1.000 kroner. Og det er ikke et problem at finde en”donor”.

der er også masser af porno ved hjælp af bugchasing som tema. Hvad mener du om det?

det hedder TIM-media; Treasure Island Media. Det er udelukkende bareback køn. Jeg synes ikke, det er en god ting at forherlige denne tendens. Jeg kender mange mennesker, der får et spark ud af det, men jeg ser det kun som en ting, der hjælper med at gøre det mindre tabu.

bekymrende. Så på disse fora kan du også angive, om du er positiv, negativ, eller hvis du bare er ligeglad. Hvordan kan du være ligeglad?

jeg har været engageret i Fetish og barebacking subkultur siden jeg var 27, og det har altid handlet om det mest ekstreme køn muligt. De, der ikke er ligeglade, er bugchaserne – de stræber bare efter at blive smittet. Men du vil blive overrasket over, hvor mange fremtrædende mennesker jeg har set i barebacking-samfundet. Vi taler journalister, læger, akademikere og berømtheder.

Annoncering

virkelig? Hvad er appellen så? Er det det ultimative tabu?

Jeg ser det ikke personligt som det ultimative seksuelle tabu. Jeg forstår ikke, hvordan folk kan gøre dette bevidst og villigt. En ting er at have køn uden kondom, men det er en helt anden historie, når fyre med vilje vælger at have ubeskyttet køn med fyre med HIV. Jeg har fået nogle til at spørge mig, om jeg tager min medicin, og når jeg siger, at jeg gør det, svarer de, at det er en skam. Nogle kan ikke få det giftigt nok. Og de er ligeglade med, om du er 50 eller en 19-årig gymnasieelever. De tager ikke hensyn til konsekvenserne.

profil på barebackcity.info

de er bare ligeglad?

Jeg tror, at efter at medicinen kom ud og homoseksuelle ikke længere døde som fluer, blev det mere acceptabelt. Jeg har hørt folk sige:”du kan bare tage din medicin, og så er du sikker”. Måske, men du må tage din medicin. Det virker heller ikke for evigt. Det har jeg selv prøvet. I starten af dette år døde jeg næsten, fordi behandlingen stoppede med at virke. Jeg var nede på 56 kilo og tilbragte tre måneder isoleret, hvor besøgende måtte bære disse rumdragter.

men hvorfor skræmmer den risiko dem ikke?

Jeg tror problemet er, at folk ikke er opmærksomme på risiciene. Det er fint at have infoaftener på Rigshospitalet en gang om året, men de mennesker, der dukker op der, er allerede syge. Jeg regner med, at du kan ringe til de første 20 gymnasier i Danmark, og ingen af dem vil have haft nogen form for foredrag om risikoen ved ubeskyttet køn. Så homoseksuelle ser det som en form for frihed: “jeg kan gøre som jeg vil og have ubeskyttet køn, fordi jeg allerede har sygdommen.”Også i Danmark får man ikke økonomiske konsekvenser, hvis man bliver syg. Jeg tror, at hvis folk selv skulle betale for behandling, ville de tage mere ansvar. For eksempel ville det koste mig omkring 7.000-8.000 kroner om måneden.

Annoncering

og nogle nægter endda at tage deres medicin?

det er et spark for dem. Det er en del af hele kulturen omkring virussen og fetishsamfundet, at den skal være så ekstrem som muligt. Mange mennesker med sygdommen får det biologiske faresymbol tatoveret for at vise, at de er smitsomme. Det er et tydeligt symbol. Jeg havde lavet en for at undgå for mange spørgsmål. Tag det eller lad det være.

hold da op. Hvad der gøres her for at annoncere sikkert køn?

i Danmark har vi sikre kønsnonner; træk dronninger klædt ud som nonner, der går rundt og uddeler kondomer og prædiker om kønssygdomme. De gør det på en sjov og humoristisk måde.

bør mere finansiering gå til info og reklame om kønssygdomme og sikkert køn?

Jeg er overbevist om, at en større del af statens finansiering bør gå til at forhindre spredning af HIV. Jeg mener, at midlerne går til forskning i stedet for information. At undersøge behandling er godt og alt sammen, men det stopper ikke spredningen af virussen. Det er slet ikke synligt i de homoseksuelle samfund. Og uddannelsen skal omfatte alt fra grundskole til Gymnasium. De fleste af de unge homofile, jeg møder, ved ikke, hvad fanden de laver. Et andet problem er alle de unge Biseksuelle på de mindre ekstreme fora som boyfriend.dk. mange af dem er ligeglade heller. Og så er virussen ikke indeholdt i det homoseksuelle samfund.

tror du, at skiftet i fokus fra Forebyggelse til behandling har været med til at gøre det mere socialt acceptabelt?

Annoncering

oplysningerne fokuserer mest på, hvad du kan gøre, når du har fanget virussen, i stedet for hvordan du kan undgå det. Og propagandaen når aldrig køn klubber. Amigo Sauna i Studiestr er 800 kvadratmeter fordelt på tre etager. Stedet handler om barebacking. De har kondomer, men kun i lobbyen i stueetagen. Når du kommer ind, giver de dig et kondom. Og så skal du gå tre historier ned for at få en anden. Dette fremmer ikke nøjagtigt sikkert køn. Tilbage på dagen havde vi 20-liters beholdere med glidecreme og gratis kondomer leveret. Det er ikke rigtig tilfældet længere.

Hvad kan du gøre for at holde sikker, når prævention er ude af billedet?

Jeg gemmer folks rigtige navne og online skærmnavne på min telefon. Jeg gør det, så hvis jeg får, lad os sige syfilis, kan jeg ringe til de mennesker, jeg har været sammen med, for at informere dem. Alle burde have en lille sort bog, fordi du potentielt kunne give folk en dødsdom.

Jeg vender tilbage til spørgsmålet om “hvorfor”?

Jeg tror, at folk føler, at det giver dem en form for frihed. Du bliver blind for pengeskabet køn propaganda, når du er inficeret. De havde også medicin i 80 ‘ erne, men der er ikke længere nogen reklame på kønssygdomme og sikkert køn, mens millioner bruges på forskning. Behandlingen er nu kun en pille om dagen.

ligesom prævention?

Ja. Der er også “pep-cure”, hvis kondomet brister. Det er som en slags HIV morgen efter pille, det er ekstremt hårdt på din krop. Du bliver syg dag og nat i en uge efter at have taget det. Jeg husker kun en person, der har taget en af dem.

så hvordan løser vi dette?

det er et svært spørgsmål. Jeg vil sige mere information i medierne. Mere TV og sociale medier bevidsthed i stedet for plakater. Vi er nødt til at vise ulempen ved at være syg, i stedet for bare at vise, hvor godt du kan leve af medicinen. Der bør være en ordentlig kampagne for at nå den unge målgruppe på de platforme og enheder, de bruger. Luft – tv-reklamer mellem Paradise Hotel og Teen Mom. Og få det til at fungere med unge mennesker som en Coca Cola-reklame ville. Ikke mere finger peger fra læger i hvide frakker.

Tak Martin.

Følg Esben på kvidre @EElborne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.