Positiv og negativ Påvirkningsplan (PANAS)

den Positive og Negative Påvirkningsplan (PANAS) omfatter to humørskalaer, den ene måler positiv påvirkning og den anden måler negativ påvirkning. Brugt som en psykometrisk skala, PANAS kan vise forholdet mellem positiv og negativ påvirkning med personlighedsstatistik og træk. Ti deskriptorer bruges til hver pa-skala og NA til at definere deres betydning.

deltagerne i PANAS skal svare på en 20-punkts test ved hjælp af 5-punkts skala, der spænder fra meget lidt eller slet ikke (1) til ekstremt (5).

forfattere

Dr. David Thatson&Dr. Lee Anna Clark

for at opnå instrumentet

American Psychological Association

pålidelighed og gyldighed

pålidelighed og gyldighed rapporteret af Thatson (1988) var moderat god. For den positive Påvirkningsskala var cronbach alpha-koefficienten 0,86 til 0,90; for den Negative Påvirkningsskala, 0,84 til 0,87. Over en 8-ugers periode var test-retest-korrelationerne 0,47-0,68 for PA og 0,39-0,71 for NA. PANAS har stærk rapporteret gyldighed med sådanne foranstaltninger som generel nød og dysfunktion, depression og statsangst.

Administration, analyse og rapportering

Statistics Solutions består af et team af professionelle metodologer og statistikere, der kan hjælpe den studerende eller professionelle forsker med at administrere undersøgelsesinstrumentet, indsamle dataene, gennemføre analyserne og forklare resultaterne.

for yderligere oplysninger om disse tjenester, Klik her.

afhandlinger ved hjælp af tidsplanen for positiv og negativ påvirkning

nedenfor er en liste over afhandlinger, der bruger PANAS. Den fulde version af disse afhandlinger kan findes ved hjælp af Provest.

Mignon Angele Montpetit (2007). Negativ påvirkning og Stress: en dynamisk systemanalyse. University of Notre Dame: Notre Dame, Indiana.

Grindley, E. J. (2005). Forudsigelse af overholdelse i skaderehabilitering: anvendelighed af et screeningsværktøj og fysioterapeuter forudsigelser. Virginia University).

Stephen, S. A. (2000). Korrelater af træthed hos ældre voksne med kronisk hjertesvigt. University of Utah).

Crocker, P. R. E. (1997). En bekræftende faktoranalyse af den positive påvirkning negativ påvirkning tidsplan med en ungdomsportprøve. Tidsskrift for Sport og Motionspsykologi, 19, 91-97

Kercher, K. (1992). Vurdering af subjektivt velvære i den gamle gamle. PANAS som et mål for ortogonale dimensioner af positiv og negativ påvirkning. Forskning om aldring, 14 (2), 131

tidsskrifter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.