Retail therapy handler med det primære formål at forbedre køberens humør eller disposition. Ofte set hos mennesker i perioder med depression eller stress, er det normalt en kortvarig vane. Varer købt i perioder med detailterapi kaldes undertiden “comfort buys” (sammenlign comfort food).

navnet retail therapy er ironisk og semifacet, idet man erkender, at shopping næppe kvalificerer sig som ægte terapi i medicinsk eller psykoterapeutisk forstand. Det blev først brugt i 1980 ‘ erne, hvor den første reference var denne sætning i Chicago Tribune af juleaften 1986: “vi er blevet en nation, der måler vores liv i indkøbsposer og plejer vores psykiske sygdomme gennem detailterapi.”

det faktum, at shopping kan give en kort tid af komfort (lindring fra dysfori), men også pålægger omkostninger og er underlagt nedlukning og tilbagetrækning, gør det, som opioidbrug, enten en terapi eller en afhængighed, afhængigt af om hver person bruger det adaptivt eller maladaptivt. Detailterapi findes således på et spektrum med shoppingafhængighed (tvangsmæssig købsforstyrrelse). I 2001 gennemførte Den Europæiske Union en undersøgelse, der fandt, at 33% af de adspurgte kunder havde “høj afhængighed af udslæt eller unødvendigt forbrug”. Denne vane forårsagede gældsproblemer for mange. Den samme undersøgelse viste også, at unge skotske mennesker havde den højeste modtagelighed for binge-køb. En undersøgelse fra 2013 af 1000 amerikanske voksne viste, at lidt over halvdelen havde engageret sig i detailterapi, hvor praksis var mere almindelig blandt kvinder (63,9% af kvinderne og 39,8% af mændene); kvinder var mest tilbøjelige til at købe tøj, mens mænd var mest tilbøjelige til at købe mad. Forskning fra professorer ved universitetet fandt lignende resultater (64% af kvinderne mod 40% af mændene), hvor lindring fra angst er den mest almindelige årsag til detailterapi.

forskere ved Melbourne University har anbefalet sin klassificering som en psykologisk lidelse kaldet oniomania eller compulsive shopping disorder.

vindueshopping kan tilbyde nogle af bekvemmelighederne ved shopping. Fordelen er, at mange varer og mange butikker kan nydes uden omkostninger – langt mere end udgifterne tillader. Ulempen er, at man ikke kan erhverve eller beholde varerne.