udtrykket “Holstein” stammer fra Det Gamle saksiske Holseta-Land (Holt og Holt betyder træ på henholdsvis moderne standardiseret tysk og litterær engelsk). Oprindeligt henviste det til det centrale af de tre saksiske stammer nord for floden Elben: Tedmarsgoi (Dithmarschen), Holstein og Sturmarii (Stormarn). Området for Holsternes stamme var mellem St. larr-floden og Hamborg, og efter kristning var deres hovedkirke i Schenefeld. Saksisk Holsten blev en del af Det Hellige Romerske Imperium efter Karl den Stores saksiske kampagner i slutningen af det ottende århundrede. Siden 811 var den nordlige grænse af Holstein (og dermed imperiet) præget af floden Eider.
udtrykket Slesvig kommer fra byen Slesvig. Navnet stammer fra Schlei inlet i øst og vik betyder indløb i oldnordisk eller bosættelse i oldsaksisk, og beslægtet med “-væge” eller “-hvilket” element i stednavne i Storbritannien.Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland var oprindeligt en integreret del af Danmark, men blev i middelalderen etableret som et len under Kongeriget Danmark, med samme forhold til den danske krone som for eksempel Brandenburg eller Bayern over for den hellige romerske kejser. Omkring 1100 gav Hertugen af Sachsen Holsten, som det var hans eget land, at tælle Adolf I af Schauenburg.
hertugdømmer i den danske realmEdit
Slesvig og Holsten har på forskellige tidspunkter helt eller delvis tilhørt enten Danmark eller Tyskland eller har været praktisk talt uafhængige af begge nationer. Undtagelsen er, at Slesvig aldrig havde været en del af Tyskland før Anden Slesvigskrig i 1864. I mange århundreder var kongen af Danmark både en dansk hertug af Slesvig og en tysk hertug af Holsten. I det væsentlige var Slesvig enten integreret i Danmark eller var et dansk fief, og Holstein var et tysk fief og engang en suveræn stat for længe siden. Begge blev i flere århundreder styret af Danmarks konger. I 1721 blev hele Slesvig forenet som et enkelt hertugdømme under kongen af Danmark, og Europas stormagter bekræftede i en international traktat, at alle fremtidige konger af Danmark automatisk skulle blive hertuger af Slesvig, og derfor ville Slesvig altid følge den samme rækkefølge som den, der blev valgt i Kongeriget Danmark. I kirken, efter reformationen, tysk blev brugt i den sydlige del af Slesvig og dansk i den nordlige del. Dette ville senere vise sig afgørende for at forme nationale følelser i befolkningen såvel som efter 1814, da obligatorisk skoleuddannelse blev introduceret. Administrationen af begge hertugdømmer blev udført på tysk, på trods af at de blev styret fra København (fra 1523 af det tyske kansleri, der i 1806 blev omdøbt til slesvig-holstensk kansleri).
Slesvig-Holsten Spørgsmålrediger
den tyske nationale opvågnen, der fulgte Napoleonskrigene, gav anledning til en stærk folkelig bevægelse i Holsten og Sydslesvig for forening med et nyt preussisk-domineret Tyskland. Denne udvikling blev parallelt med en lige så stærk dansk National opvågning i Danmark og Nordslesvig. Denne bevægelse opfordrede til fuldstændig reintegration af Slesvig i Kongeriget Danmark og krævede en stopper for forskelsbehandling af danskere i Slesvig. Den efterfølgende konflikt kaldes undertiden Slesvig-Holsten-spørgsmålet. I 1848 erklærede Kong Frederik VII af Danmark, at han ville give Danmark en liberal forfatning, og det umiddelbare mål for den danske Nationalbevægelse var at sikre, at denne forfatning ville give rettigheder til alle danskere, dvs.ikke kun til dem i Kongeriget Danmark, men også til danskere (og tyskere), der bor i Slesvig. Desuden krævede de beskyttelse af det danske sprog i Slesvig (det dominerende sprog i næsten en fjerdedel af Slesvig havde ændret sig fra dansk til tysk siden begyndelsen af det 19.århundrede).
en liberal forfatning for Holsten blev ikke seriøst overvejet i København, da det var velkendt, at den politiske holstenskrig var mere konservativ end Københavns. repræsentanter for tysksindede Slesvig-holstenere krævede, at Slesvig og Holsten blev forenet og tillod sin egen forfatning, og at Slesvig sluttede sig til Holsten som medlem af det tyske Forbund. Disse krav blev afvist af den danske regering i 1848, og tyskerne i Holsten og det sydlige Slesvig gjorde oprør. Dette begyndte den første Slesvigskrig (1848-51), som endte med en dansk sejr ved Idstedt.
i 1863 brød konflikten ud igen, da Frederick VII døde uden legitimt problem. I henhold til rækkefølgen af Danmark og Slesvig, kronerne i både Danmark og Slesvig ville overgå til hertug Christian af Gl Kurtcksburg, der blev Christian II. overførslen af Hertugdømmet Holsten til lederen af den (tysk-orienterede) gren af den danske kongefamilie, House of Augustenborg, var mere kontroversiel. Adskillelsen af de to hertugdømmer blev udfordret af Augustenborgs arving, der som i 1848 hævdede at være retmæssig arving til både Slesvig og Holsten. Bekendtgørelsen af en fælles forfatning for Danmark og Slesvig i November 1863 fik Otto von Bismarck til at gribe ind, og Preussen og Østrig erklærede krig mod Danmark. Det var den anden Slesvigskrig, som endte i dansk nederlag. Britiske forsøg på at mægle i London-konferencen i 1864 mislykkedes, og Danmark mistede Slesvig (Nord-og Sydslesvig), Holstenog Lauenburg til Preussen og Østrig.
provinsen PrussiaEdit
i modsætning til de tyske Slesvig-Holsteiners håb fik området ikke sin uafhængighed, men blev annekteret som en provins i Preussen i 1867. Også efter Østrig-preussisk krig i 1866, afsnit fem af fred i Prag foreskrev, at befolkningen i det nordlige Slesvig ville blive hørt i en folkeafstemning om, hvorvidt de skulle forblive under preussisk styre eller vende tilbage til dansk styre. Denne betingelse blev imidlertid aldrig opfyldt af Preussen. I løbet af årtierne med preussisk styre inden for det tyske imperium forsøgte myndighederne en Germaniseringspolitik i den nordlige del af Slesvig, som forblev overvejende Dansk. Perioden betød også øget industrialisering af Slesvig-Holsten og brugen af Kiel og Flensborg som vigtige kejserlige tyske Flådesteder. Den nordligste del og vestkysten af provinsen oplevede en bølge af udvandring til Amerika, mens nogle danskere i Nordslesvig emigrerede til Danmark.
folkeafstemning i 1920rediger
efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig arrangerede de allierede magter en folkeafstemning i det nordlige og centrale Slesvig. Folkeafstemningen blev gennemført i regi af en international kommission, der udpegede to stemmeområder til at dække de nordlige og syd-centrale dele af Slesvig. Der blev også taget skridt til at oprette et tredje område, der dækker et sydligt område, men område III blev annulleret igen og aldrig stemt, da den danske regering bad Kommissionen om ikke at udvide folkeafstemningen til dette område.
I område i, der dækker Nordslesvig (10.februar 1920), stemte 75% for genforening med Danmark og 25% stemte for Tyskland. I område II, der dækker det centrale Slesvig (14.marts 1920), blev resultaterne vendt; 80% stemte for Tyskland og kun 20% for Danmark. Kun mindre områder på øen F. kr. viste et dansk flertal, og resten af den danske stemme var primært i byen Flensborg.
| Electorate | German name | Danish name | For Germany | For Denmark | ||||
| percent | votes | percent | votes | |||||
| Zone I (Northern Schleswig), 10 February 1920 | 25.1 % | 25,329 | 74.9 % | 75,431 | ||||
| District of | Hadersleben | Haderslev | 16.0% | 6,585 | 84.0% | 34,653 | ||
| Town of | Hadersleben | Haderslev | 38.6% | 3,275 | 61.4% | 5,209 | ||
| District of | Apenrade | Aabenraa | 32.3% | 6,030 | 67.7% | 12,653 | ||
| Town of | Apenrade | Aabenraa | 55.1% | 2,725 | 44.9% | 2,224 | ||
| District of | Sonderburg | Sønderborg | 22.9% | 5,083 | 77.1% | 17,100 | ||
| Town of | Sonderburg | Sønderborg | 56.2% | 2,601 | 43.8% | 2,029 | ||
| Town of | Augustenburg | Augustenborg | 48.0% | 236 | 52.0% | 256 | ||
| Northern part of District of | Tondern | Tønder | 40.9% | 7,083 | 59.1% | 10,223 | ||
| Town of | Tondern | Tønder | 76.5% | 2,448 | 23.5% | 750 | ||
| Town of | Hoyer | Højer | 72.6% | 581 | 27.4% | 219 | ||
| Town of | Lügumkloster | Løgumkloster | 48.8% | 516 | 51.2% | 542 | ||
| Northern part of District of | Flensburg | Flensborg | 40.6% | 548 | 59.4% | 802 | ||
| Zone II (Central Schleswig), 14 March 1920 | 80.2 % | 51,742 | 19.8 % | 12,800 | ||||
| Southern part of District of | Tondern | Tønder | 87.9% | 17,283 | 12.1% | 2,376 | ||
| Southern part of District of | Flensburg | Flensborg | 82.6% | 6,688 | 17.4% | 1,405 | ||
| Town of | Flensburg | Flensborg | 75.2% | 27,081 | 24.8% | 8,944 | ||
| nordlige del af distriktet | Husum | 90.0% | 672 | 10.0% | 75 | |||
den 15.juni 1920 vendte Nordslesvig officielt tilbage til dansk styre. Den dansk/tyske grænse var den eneste af de grænser, der blev pålagt Tyskland ved Versailles-traktaten efter Første Verdenskrig, som aldrig blev udfordret af Adolf Hitler.i 1937 vedtog fascisterne den såkaldte Greater Hamburg Act, hvor den nærliggende fri – og hansestad Hamburg blev udvidet til at omfatte byer, der tidligere havde tilhørt den preussiske provins Slesvig-Holsten. For at kompensere Preussen for disse tab (og til dels fordi Hitler havde en personlig modvilje mod L-Kurbeck) sluttede den 711 år lange uafhængighed af Hansestadt L-Kurbeck, og næsten hele dets territorium blev indarbejdet i Slesvig-Holsten.
delstaten Forbundtysklandredit
efter Anden Verdenskrig kom den preussiske provins Slesvig-Holsten under britisk besættelse. Den 23.August 1946 afskaffede militærregeringen provinsen og rekonstituerede den som et separat Land.
på grund af tyskernes tvungne migrationer mellem 1944 og 1950 tog Slesvig-Holsten næsten en million flygtninge ind efter krigen og øgede befolkningen med 33%. En pro-dansk politisk bevægelse opstod i Slesvig med overførsel af området til Danmark som et ultimativt mål. Dette blev hverken støttet af den britiske besættelsesadministration eller den danske regering. I 1955 udstedte den tyske og danske regering Bonn-Copenhagen-erklæringerne, der bekræftede de etniske mindretals rettigheder på begge sider af grænsen. Forholdene mellem nationaliteterne har siden været stabile og generelt respektfulde.