drømmen om Rooden

manuskript: Vercelli-bogen (kapitelbiblioteket i katedralen i Vercelli, kodeks). Udgaver: Krapp, George Philip, Red. Vercelli-Bogen. ASPR 2. Columbia UP, 1932; Dickens, Bruce og Alan S. C. Ross, eds. Drømmen om Rood. Methuen gamle engelske Bibliotek. 1966: Appleton, Michael, Red. Drømmen om Rood. Manchester Gamle og Mellemengelske tekster. Barnes (til Manchester UP), 1970. Pave, John C., Red. Syv Gamle Engelske Digte. 2. udgave. Norton, 1981. Det vil være indlysende, at jeg har påberåbt mig stærkt på Santons udgave i mine noter (klik på de hyperlinkede overskrifter i teksten for at gå til noterne). En generel observation bør foretages her: dette digt er bemærkelsesværdigt for dets omfattende brug af hypermetriske linjer, “brugt kontrapuntalt til at rumme betydeligt mere komplekst tematisk materiale” (Svanton 61).

Hyperlinks til anmærkninger tilføjes in-line i teksten, med fed parentes. Se også mine noter om drømmen om Rood.

Lyt! De bedste visioner, jeg ønsker at fortælle,
som kom som en drøm midt om natten,
efter at stemmebærere lå i ro.
det så ud til, at jeg så et meget vidunderligt træ
født højt,viklet rundt af lys, 5
lyseste af bjælker. Alt var, at beacon
drysset med guld. Gems stod
fair på jordens hjørner; der ligeledes fem
skinnede på skulder-span . Alt der så Guds engel,
retfærdig gennem forudbestemmelse . Ja, det var ingen ond galge, 10 Men hellige sjæle så det der, mænd over jorden og al denne store skabelse.
vidunderligt at sejr-stråle – og jeg plettet med synder,
med sår af skændsel. Jeg så glory ‘ s tree
hædret med staffage, skinnende med glæder,15
pyntet med guld; perler havde
indpakket det skovtræ værdigt rundt.
men gennem det guld opfattede jeg tydeligt
Gamle stridigheder af elendigheder , da det først begyndte at bløde på sin højre side. Med sorger mest urolige, 20
Jeg frygtede, at fair syn. Jeg så, at doom-beacon
vende staffage og hugger: nogle gange med vand vådt,
gennemblødt med blod går; nogle gange med juveler pyntet.
men liggende der længe, jeg,
urolige, så Healerens træ,25
indtil jeg hørte sin retfærdige stemme.
Så bedste træ talte disse ord:
“det var længe siden – jeg kan endnu huske det –
at jeg blev hugget ved Holts ende,
flyttet fra min stilk. Stærke fiends greb mig der, 30
arbejdede mig for skuespil; curs kursd dem løftede mig .
på skuldre mænd bar mig der, så fast mig på bakken;
fiends nok fastgjort mig. Så så jeg menneskehedens Herre
komme med stort mod, når han ville montere på mig.
så turde jeg ikke imod Herrens ord35
bøje eller bryde, da jeg så jordens
felter ryste. Alle fiends
Jeg kunne have fældet, men jeg stod hurtigt.
Den unge helt strippet sig selv – han, Gud Almægtige –
stærk og stout-minded. Han monterede høj galge, 40
fed før mange, da han ville miste menneskeheden.
Jeg rystede, da den mand greb mig. Jeg turde stadig ikke bøje mig for Jorden,
falde til jordens marker, men måtte stå fast.
Rood blev jeg opdrættet. Jeg løftede en mægtig konge,
Himmelens Herre, vovede ikke at bøje.45
med mørke negle kørte de mig igennem: på mig disse sår ses,
åbne ondskab-sår. Jeg turde ikke scathe nogen.
de hånede os begge, vi to sammen . Alt vådt af blod var jeg,
hældt ud fra den Mands side, efter spøgelse gav han op.
meget har jeg født på den bakke50
af hård skæbne. Jeg så Gud af værter
hårdt strakt ud. Darknesses havde viklet rundt med skyer liget af Hjulspiller,
lyse udstråling; en skygge gik frem,
mørk under himlen. Alle skabelse græd, 55
Kongens Fald beklagede. Kristus var på rood.
men der ivrige dem kom langvejs fra
til den ædle. Jeg så alt det.
øm var jeg med sorger nødlidende, men jeg bøjede mig til mænds hænder,
med stor iver villig. De tog der almægtige Gud, 60
løftede ham fra den dystre Pine. Disse krigere forlod mig
stående alle blod-gennemblødt, alle såret med pile.
De lagde der den trætte lemmer, stod ved hans krops hoved;
så de der Himmelens Herre, og han hvilede selv der,
båret af den store strid. Så arbejdede de ham et jordhus,65
mænd i slayer ‘ s syn skåret det fra lyse sten,
sat i det Hjuleren af sejre. Så sang de ham en sorgsang,
trist i eventiden, da de ville gå igen
med sorg fra den store Herre. Han hvilede der, med lille selskab.
men vi der beklagede et godt stykke tid70
stod på vores steder efter krigerens råb
gik op. Liget blev koldt,
fair liv-bolig. Så nogen fældet os
alle til jorden. Det var en frygtelig skæbne!
dybt i en pit dykkede man os. Men der Herrens thanes, 75
venner, lært af mig,. . . . . . . . . . .
Smykket mig med sølv og guld.
nu ved du måske, elskede mand af mig,
hvad jeg, arbejde med skadelige, har udholdt
af ømme sorger. Nu har tiden kommet80
når de vil ære mig vidt og bredt,
mænd over jorden, og al denne store skabelse,
vil bede for sig selv til dette fyrtårn. På mig Guds Søn
Lidt et stykke tid. Derfor stiger jeg, herlig nu, under himlen, og jeg kan helbrede85
enhver af dem, der vil ære mig.
når jeg blev hårdest af pinsler,
mest afskyelige til mænd, før jeg for dem,
voice-bærere, livets rigtige måde åbnet.
faktisk Glory ‘s Prince, Heaven’ s Protector, 90
hædret mig,derefter, over holm-træ .
således han hans mor, Maria selv,
almægtige Gud, for alle mænd,
også har hædret over alle kvinde-Art.
nu befaler jeg dig, min elskede mand,95
at du denne ser fortælle til mennesker;
opdag med ord, at det er herlighedens stråle
som den Almægtige Gud led over
for alle menneskehedens mangfoldige synder
og for Adams gamle dårlige gerninger.100
døden smagte han der, men Gud steg igen
ved sin store magt, en hjælp til mennesker.
han steg op til himlen. Igen sætter hid
ind i denne Midgård, søger menneskeheden
på Dommedag, Herren selv,105
almægtige Gud, og med ham hans engle,
når han vil anse-han har magt undergang –
alle her, som han vil have tjent
for sig selv tidligere i dette korte liv.
der må heller ikke være nogen unafraid110
for de ord, som Hjulspilleren taler.
han spørger for skarer, hvor den ene er
Hvem for Guds navn ville gerne smage
bitter død, som før han på beam gjorde.
og de er så bange, og få tænker115
hvad de kan Til Kristi spørgsmål svar .
heller ikke behøver der så nogen være mest bange
der ere i hans bryst bærer fineste af beacons;
men gennem denne rood skal hver sjæl
fra jorden-vej ind i riget,120
der med Hjulmanden tænker endnu at bo.”
Jeg bad derefter til den stråle med blithe sind,
stor iver, hvor jeg alene var
med lille selskab . Mit hjerte var
drevet på vejen frem, ventede på i hver125
længsel-mens. For mig nu livets håb:
at jeg kan søge at sejr-stråle
alene oftere end alle mænd,
ære det godt. Mit ønske om det
er meget i tankerne, og mit håb om beskyttelse130
vender tilbage til rood. Jeg har ikke nu mange
stærke venner på denne jord; de frem derfor
har afveget fra verdens glæder, har søgt sig glory Konge;
De lever nu i himlen med Højfaderen,
bor stadig i herlighed, og jeg forventer for mig selv135
hver af mine Dage den tid, hvor Herrens rod,
som jeg her på jorden tidligere så,
fra dette lånte liv vil hente mig væk
og bringe mig så hvor er meget lyksalighed,
glæde i himlen, hvor Herrens folk140
sidder ved fest, hvor er lyksalighed evig;
og sæt mig derefter, hvor jeg efter maj
bo i herlighed, godt med de hellige
lækkerier at nyde. Må han være ven for mig
som her på jorden tidligere døde145
på det galgetræ for menneskehedens synder.
han løste os og livet gav,
Et himmelsk hjem. Håb blev fornyet
med herlighed og glæde til dem, der der brændende udholdt.
Den Søn var sejr-hurtig i den store satsning,150
med magt og god fart , da han med mange,
vældig Mængde sjæle kom til Guds rige,
En-øver Almægtige: lyksalighed til englene
og alle de hellige-dem, der i himlen
boede længe i Herlighed – da deres øver kom,155
Den Almægtige Gud, hvor hans hjemland var.

Oversættelse ophavsret kr. 1982, Jonathan A. Glenn. Alle rettigheder forbeholdes.

skulder-span. OE e-legespanne. “Det ville være fristende at identificere dette med “akseltræet” eller korsets midterstykke, skønt “aksel” i denne forstand af hjulcenter ikke ellers er registreret før det trettende århundrede…. Det kan … blot henvise til bjælken af galgen, langs hvilken Kristi arme blev strakt, selvom ‘kernen gemmata’ normalt har juveler langs alle fire arme.”

Alle … Gud. De fleste redaktører antager, at engel ‘ angel ‘er genstand for sætningen, men jeg følger Svanton ved at behandle ealle’ alle ‘ som emne og engel som objekt. Svanton anser dette for at skabe vanskeligheder med at identificere engelen, men OE-ordet kan bære betydningen ‘messenger’, hvilket naturligvis antyder, at selve korset er engel dryhtnes ‘engel/Guds budbringer.’

fair … predestiny. OE f lensmann for lensmann, en tvetydig sætning, for lensmann bruges andre steder til at betyde både ‘skabelse’ og ‘fremtidig skæbne.’Se Svanton for en diskussion af mulighederne. Min Oversættelse indikerer, at jeg tager det til at betyde ‘hvad der er forudbestemt.”Således er roden en del af en evig plan, som “lammet, der er dræbt fra Verdens Grundlæggelse” (Åb 13:8).

gamle stridigheder af elendigheder. OE earmra for at vinde, tændt. ‘af elendigheder ere-stridigheder. Udtrykket synes i denne sammenhæng at henvise til hele kampen mellem Kristus og Satan, godt og ondt; mere straks henviser det naturligvis til Kristi lidenskab, betragtet som kamp.

doom-beacon. OE sikring beacen. I betragtning af at “ordet fus ofte er forbundet med døden,” bemærker: “Det er klart, at inden for digterens vision må vi ikke blot anerkende kirkeåret, der skynder sig til dets offer ende, men et konkret symbol på døden og dommedag. Denne beacen er straks et symbol på døden (Kristi) og undergang (drømmerens og verdens). På Dommens Dag er det Dette symbol, der vil blive set igen i himlen…. “

curs Larsen … mig. Som Svanton bemærker, syntaksen kunne tænkes at understøtte gengivelsen ” fik mig til at løfte curs prisd ones.”

begge . . . sammen. OE unc butu kryttg kryttere ‘ vi to begge sammen. Unc er dobbelt i antal og understreger det tætte forhold – den nærmeste identifikation – af kors og Kristus i digtet.

holm-træ. OE holmvudu, en hapaks legomenon og obskure. (1) fortolke det som ‘hav-træ’ (enten ‘skib’ eller – mere forståeligt – lignum vitae ‘livets træ’, der vokser ved Paradisets farvande); (2) emend til holvudu ‘skovtræ’; eller (3) Tag holm i OS Forstand ‘bakke’, der giver en “kraftig skrå henvisning til Golgatha’ s galge.”

ser. OE gesyh Kurt ‘thing set, vision’ (> ne sight), der tydeligt henviser til drømmerens vision om korset. B. Hupp Kristian, spind af ord, berettiger dette digt ” Gesyh Kristian rodes.”

Kristi … svar. Mere bogstaveligt: “hvad de måske begynder at sige til Kristus.”

mest bange. OE unforht, normalt emended til anforht ‘bange’; Svanton bevarer MS reading un – som en intensiv: ‘meget bange.’

lille virksomhed. Jf. linje 69. Dette er en af de mange ekkoer, der er oprettet for at forbinde Kristus, Kors, og drømmer.

sejr-hurtigt. Dvs. sikker i eller sikker på sejr.

med … god hastighed. OE mihtig ond spedig ‘mægtig og vellykket’ (sidstnævnte er den oprindelige betydning af hurtig).