forfatteren Arthur Ransome var niogtyve år gammel, da han rejste til Rusland for at studere dens folklore. I de følgende år blev denne bemærkelsesværdige mand krigskorrespondent, forfatter og (nogle sagde) spion. Han var vidne til den russiske Revolution ved første hånd, og med tiden blev han endda forelsket i Trotskijs personlige sekretær.
det var faktisk vanskelige år for verden, og midt i det hele fandt Ransome på en eller anden måde tid til at samle folkeeventyr. Old Peters bog om russiske fortællinger blev udgivet i 1916. Denne samling af enogtyve folkeeventyr er blandt favoritterne på min bogreol, og selvom alle historierne i den er fine og stærke, der er en, der virkelig skinner for mig på de sidste par sider.
forsiden af’ Old Peters Russian Tales’, 1916, af Dmitry mitrohin.
Ildfuglen, magtens hest og prinsessen Vasilissa er en heltes søgen med en forskel, og det er en fortælling, der er elsket af mange historiefortællere. Blandt de første indspillede versioner af historien er af Aleksandr Afanasyev fra midten af det 19.århundrede. Det er en af en række russiske historier med den mytiske Firebird.
ild og visdom
i slavisk folklore brænder Ildfuglen med flammer så lyse, at den lyser op i omgivelserne – og en enkelt fjer fra fuglen forbliver tændt med den samme magi. Firebirds bringer held, men også undergang. De jages og eftertragtede, men de bringer altid flere problemer i kølvandet, end nogen havde forventet. På denne måde er et møde med firebird (eller dens fjer) et sikkert tegn på, at du er ved at starte en vanskelig rejse.
i denne særlige historie vises et andet slavisk dyr af magt og visdom: hesten. Bogatirerne, eller russiske stærke mænd, der red på disse heste, blev velsignet med dyr, der havde brede kister, øjne som ild og hoveder af jern.’
bogatyrer og deres heste af magt. Victor Vasnetsov.
bueskytterens udfordringer
historien begynder med en ung bueskytte, der kører sin magthest gennem skoven, men i morges sang ingen fugle. Der lå ildfuglens buede fjer lige på deres vej; men magtens hest sagde: “Lad det være. Hvis du henter den fjer, vil du være ked af det, og du vil lære betydningen af frygt.”
Hvad gjorde bueskytten? Han tog selvfølgelig fjederen op, og han tog den til tsaren for at få fordel. Tsaren elskede fjederen, men eftertragtede hele fuglen. Jægeren blev sendt væk med æren for at finde firebird selv, og løftet om visse død, hvis han mislykkedes.
nu troede bueskytten, at han vidste betydningen af frygt. Han græd på hestens manke, men hestens ord trøstede ham lidt. “Vær ikke bange endnu! “sagde hesten,” dette er ikke den virkelige problemer.”Hesten fortalte ham at sprede majs over skovbunden ved midnat. Med en lille snig blev firebird fanget og taget til tsaren.
Jeg er ikke tilfreds. “Hent mig prinsessen Vasilissa,” sagde han. “Hun bor i Nevers land, hvor solen står op bag havet. Jeg ønsker at gifte mig med hende. Og hvis du fejler-vil du miste dit hoved.”
magtens hest var uforfærdet. “Vær ikke bange endnu! “sagde hesten,” dette er ikke den virkelige problemer.”Han rådede jægeren til at bede om et sølvtelt med et gyldent tag og god mad og drikke. Bevæbnet med disse rejste jægeren og hans hest til den fjerneste kyst, hvor de ventede på den smukke prinsesse og fik hende til at falde i søvn med for meget vin; men ikke før hun og jægeren var blevet forelsket.han tog prinsessen tilbage til tsaren, som erklærede, at han ville gifte sig med hende. Hun var mindre end imponeret, og bad om, at der blev sat en umulig opgave for sin kommende elsker og forræder. Jægeren blev denne gang beordret til at hente sin brudekjole på dødssmerter. Han ville finde det under en stor sten i bunden af havet.
stadig var magtens hest ikke forstyrret. “Dette er endnu ikke den virkelige problemer,” sagde han og tog jægeren tilbage til Nevers land. Der – ved hjælp af en kæmpe hummer-blev kjolen genvundet og ført til prinsessen, der så længselsfuldt på jægeren, da han overleverede den til hende.
gør det utænkelige
bryllupsforberedelserne blev alle lavet, og kongeparret var klar i deres finery; men prinsessen erklærede, at hun ikke ville aflægge sine løfter, “indtil den, der bragte mig hit, har gjort bod – i kogende vand.”tsaren kaldte på sine tjenere. “Lad en kedel kogende vand sættes over ilden.”
” Lad mig bare gå til stalden og tale med min hest en sidste gang,” bad den skræmte jæger.
i stalden var hesten rolig. “Her er de virkelige problemer, endelig,” sagde han. “og slutningen vil være bedre, end du tror. Kast dig ud i vandet.”
jægeren havde intet andet valg end at gå tilbage til den store sal, hvor bryllupsfirmaet ventede. “Lad mig lige tjekke, at vandet er varmt nok,” sagde prinsessen, og hun holdt hånden over toppen af vandet. Tilfreds, hun trådte tilbage. Tjenerne greb fat i jægeren, men han krøb fri, løb mod gryden og sprang ind.
han sank to gange i det kogende, boblende vand. Så stod han op og trådte ud af kedlen, en smuk, skinnende ung mand, den unge jægers lighed, kun yngre, klarere og lysere.
“det er et mirakel,” råbte tsaren. “Jeg vil også gerne vende tilbage til min ungdommelige kraft.”Før nogen kunne stoppe ham, klatrede tsaren ind i kedlen med kogende vand. Han blev dræbt med det samme.den unge jæger og prinsessen giftede sig den dag, og jægeren blev tsaren. De levede lykkeligt i mange år og styrede dette rige i fred og velvilje.
find modstandsdygtighed
det ser ofte ud til, at problemer kommer sammen i multipla, den ene oven på den anden. Dette ser ud til at være tilfældet for det globale samfund i øjeblikket, hvad enten det er politisk katastrofe, livstruende sygdom, en tankøkonomi eller et overophedet klima. Vi kaster os ind i den næste udfordring med lidt tid til at trække vejret eller overveje, hvad vi lige har været igennem. Uanset om det er et individ eller et helt samfund, vi lider sår på sår, store vanskeligheder, og alligevel bliver der bedt om endnu mere af os. De virkelige problemer for alle levende ting-klimaet og den økologiske nødsituation – begynder at vise sig tydeligt og kræver hurtig handling; det vil ikke vente.
det er af disse grunde, delvis, at jeg føler mig trukket mod denne historie om Firebird og magtens hest lige nu. Hvis vi kan følge vores intuition og vores læring, da den unge jæger lyttede til hesten, kan vi stadig have håbet om fornyelse forude. Når alt kommer til alt, ville jægeren være forberedt på den sidste udfordring og den transformation, den bringer, hvis han ikke havde været igennem alt, hvad der var gået før?
Jeg har fundet inspiration til urolige tider i historien om Ildfuglen, magtens hest og prinsessen Vasilissa. Jeg håber, det bringer noget af dette til dig: heltenes mod, hestens visdom og troen på at vide, at der kan være fornyelse fra de udfordringer, der endnu ligger foran os.
Lisas seneste bog, skov Folk Tales of Britain and Ireland, vil blive udgivet af History Press i August 2020!
engang var det meste af Storbritannien og Irland dækket af skov. Mange af træerne er blevet ryddet, men vores forbindelse med vildtræet forbliver. Det er et sted med fare, eventyr og transformation, hvor alt kan ske. Her er en samling af traditionelle folkeeventyr om eg, ask og Torn, jagtskove og oprør, træ og triumf i kamp, vilde spøgelser og skovhugger. Lisa Schneidau fortæller nogle af de gamle historier og relaterer dem til træerne og skovene i landskabet på vores øer i dag. Disse historier er afgørende læsning for alle dem, der føler et træk mod naturen i vores landskab, og på kanten af vores liv.
Køb det her.
referencer og videre læsning
Afanasyev, Aleksander (1916), Magnus, Leonard A. (Red.), Russiske Folkeeventyr.Ransome, Arthur (1916), Old Peters russiske fortællinger, Frederick A. Stokes, illustreret af Dmitry mitrohin.
- Bio
- Seneste indlæg
min kvidre profil 
Seneste indlæg af Lisa Schneidau (se alle)
- den hvide hind af håb – 24. september 2020
- Firebird: forståelse af de virkelige problemer – 21. maj 2020
- gebyr, fie, fo, fum: Bag Jack and the Beanstalk – 11. juli 2019